Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skelgårdskirken
Hvor du hører hjemme

Lys til Ukraine

Lys til Ukraine
Udgivet af Nina Thorendahl, fre d. 13. jan 2023, kl. 08:03
Nyhed

Skelgårdskirkens menighed har fået en opfordring til at indsamle stearinlysstumper, som kan omsmeltes og sendes til de frysende i Ukraine. Julie Szereda fra foreningen "Bevar Ukraine" skriver:

"Jeg tror, mange af jer har rester af stearinlys efter jul. Vil I være søde at gemme dem for os, for vi samler stearinlys og rester til Ukraine, hvor behovet lige pt er enormt. Vi smelter resterne og laver stearinlys af særlig støbning som også kan bruges til at lave/varme mad på. Tusind tak!" Stearinlys og rester kan afleveres på følgende adresser og ingen aftaler er nødvendige:

Tripolisvej nr. 16 - Kan sættes i carporten. 

Stearinen kan også afleveres i en kasse på Kirketorvet i Skelgårdskirken.