Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Skelgårdskirken
Hvor du hører hjemme

Koncert med pianisten Jesper René

Dato
Tirsdag d. 31. januar 2023, Kl. 19:00 til kl. 20:00
Sted
Sindingvej 9, 2770 Kastrup, Sindingvej, 2770 Kastrup
Pris
Koncerten er gratis.

Program: Johann Sebastian Bach: Goldberg variationer 

Jesper René er en af Danmarks mest koncertaktive pianister med et stort og alsidigt repertoire fra barokken til modernismen. Han er landets kendteste Bach fortolker, når det gælder klavermusikken, og han har spillet talløse gange på de mindste til de største steder. Han har optrådt i hele rigsfælleskabet, således oftest med Bachs musik, som han er næsten ene om at spille herhjemme; Goldberg variationerne har han opført mere end to hundrede gange siden 2000. Bachs stort anlagte variationsværk er udgivet som Clavierübung fjerde del, men blev med Glenn Goulds berømte indspilning med et slag et værk, som også i brede kredse har opnået ikonisk status. Det indledes som det afsluttes med den arie, hvorpå variationerne er bygget. De toogtredive bastoner fordelt over toogtredive takter er således grundlaget for de ligeså mange satser, der udgør den kontemplative og filosofiske rejse gennem det værk, som af mange betegnes som et højdepunkt i den vestlige civilisation.