Et resume over begivenhederne

 

Maria bliver gravid

Maria er en helt almindelig teenager, som bor i den lille landsby Nazareth i landsdelen Galilæa. Hun er forlovet med tømreren Josef.

En dag viser en engel sig for Maria. Englen fortæller Maria, at hun har fundet nåde for Gud. Det indebærer, at Gud har udvalgt hende til at føde Messias. Messias betyder Den Salvede, og Messias skulle være konge i rækken af salvede jødiske konger. Kong David var det store forbillede. I Det gamle Testamente fortæller profeterne, at Gud igennem sin udvalgte tjener vil bringe fred, udfrielse/frelse og glæde til sit folk. Som alle i sit folk levede Maria i en levende forventning om, at Messias komme var nært forestående.

Elisabeth føder Johannes

Maria får af englen besked om, at hendes slægtning Elisabeth også er gravid. Det kunne ikke lade sig gøre, da Elisabeth ikke længere kunne få børn på gund af alder. Maria har dog set dette, som en bekræftelse på hendes egen situation. Hvis den gamle ufrugtbare kvinde kan føde en søn, så vil Gud også lade et barn undfanges i mig, selv om jeg ikke har været i seng med en mand. Maria rejser en lang vej for at besøge Elisabeth.

Josefs forfærdelige oplevelse

Vi får ikke noget at vide om, hvornår Maria fortæller om sin graviditet. På et tidspunkt finder Josef ud af det, og han bliver straks klar over de forfærdelige perspektiver. Hvis han anklager hende, vil hun sikkert blive stenet til døde for utroskab. Det vil han dig ikke. Derfor beslutter han sig for at lade sig skille fra hende i stilhed.

Efter at beslutningen er truffet fortæller Gud Josef i en drøm, at han ikke skal være bekymret for at gifte sig med Maria. Hvad Maria har fortalt om sin graviditet er sandt. Josef tager ordene til efterretning og gifter sig med Maria.

Kejserens folketælling

Langt væk i Rom befaler kejser Augustus, at der skal foretages en folketælling i hele det store romerrige. Vasalkongen Herodes adlyder ordren, og udskriver den i sit kongedømme. For Jesef er der den hage ved folketællingen, at enhver skal rejse til den by, som slægtens stamfar kommer fra. Josef hører til kong Davids slægt og må derfor til Bethlehem, som ligger syd for Jerusalem.

Rejsen

Maria tager med Josef til Bethlehem. Det er en lang tur på over 150 km. Beretningerne fortæller ikke noget om et æsel, men ingen kan forestille sig en gravid kvinde gå den lange vej.

Langt væk fra Josef og Maria, Nazareth og Bethlehem overbevises nogle astrologer om, at stjernerne på himlen bringer budkskab om, at der i jødeland skal fødes en konge af så stor betydning, at de selv vil rejse dertil for at bringe gaver og hylde kongen. Stjernernes bevægelse giver dem også besked om, hvor det skal ske. Hvor præcis stjernen er, fortæller beretningerne ikke. Den kristne tradition har altid anset det for sandsynligt, at vismændene på et eller andet tidspunkt har fået kendskab til profetierne fra Det gamle Testamente. Deres rejse er lang.

Maria finder ikke plads i Bethlehem

Enten tæt på Bethlehem eller lige ankommet til byen mærker Maria, at fødslen er i gang. Sandsynligvis på grund af folketællingen lykkes det ikke Josef at finde plads til dem i en kro. Vi kan mærke desperationen hos Josef over, hvad han skal stille op, men et menneske viser dem godhed ved at give dem plads i en stald. Her føder Maria sit barn. Josef tilretter dyrenes trug til en krybbe.

Hyrderne på marken

Upåagtet er fødslen af folkemængden i Bethlehem, men tredje gang giver englene beskeden videre om Messias fødsel. Denne gang til hyrderne på markerne omkring Bethlehem. De fortæller det samme om barnet. Barnet er en frelser for hele folket og givet af Gud til glæde for alle.

Hyrderne skal personligt begive sig til byen, hvor de vil kunne finde et barn, der er svøbt og ligger i en krybbe. Et ret sikkert kendetegn på, at de ville finde det rigtige barn. Ingen lægger frivilligt sit nyfødte barn i dyrenes ædetrug! De begiver sig af sted og finder barnet, som det blev beskrevet for dem. De fortæller Maria og Josef, hvad de har fået fortalt. Vores kirkefader Martin Luther gør opmærksom på forskellen på opmærksomhed. Messias fødsel er overset i verden, men nøje fulgt i Himlen.

Vismændene hos kong Herodes

Når vismændene søgte en konges fødsel, var det naturligt, at de havnede i Jerusalem. Konger fødes i landets hovedstad. Naturligt finder de derfor også vej til kong Herodes, som imidlertid forfærdes over deres ærende. Han levede i konstant vagtsomhed og frygt for oprør og messiasforventningerne i folket. Kongen foregiver en fromhed, som dækker over en vilje til at slå barnet ihjel. Han beder vismændene finde barnet og vende tilbage til ham med besked om, hvor barnet er, så også han kan bringe det sin hyldest.

Vismændene finder vej Bethlehem

Efter besøget hos kongen i Jerusalem er stjernen så tydelig og klar over bevæger sig, så de føres til Bethlehem. Her finder de Josef og Maria i stalden. Med sig har de bragt kostbare gaver til den nyfødte konge. De giver guld, røgelse og myrrasalve.

Hvor længe de bliver ved vi ikke, men de advares i en drøm om at vende tilbage til Jerusalem. De følger drømmen, og tager en anden vej tilbage.

Herodes venter forgæves

Om Herodes har troet på vismændene ved vi ikke. Det er heller ikke nødvendig for den beslutning han tog, da han havde opgivet at få besøg af vismændene. Herodes var en særdeles brutal og beslutsom regent. Han havde ingen skrupler ved at slå mennesker ihjel, som kunne give hans styre problemer. Soldater blev sendt til Bethlehem for at slå alle børn op til 2 år ihjel.

Josef tager ansvar for sin familie

Bevågenheden fra Himlen var der endnu. Josef får i en drøm at vide, at han skal tage Maria og barnet med sig. De bliver flygtninge og rejser til Egypten. Her opholder de sig, indtil kong Herodes afgår ved døden. Så vender de tilbage til Nazareth.