Ingen er så tryg i fare
1.Ingen er så tryg i fare
som Guds lille børneskare,
fuglen ej i skjul bag løvet,
stjernen ej højt over støvet.
for sit folk er skjold og værge,
vil sig over os forbarme,
bære os på faderarme.
af hans favn os bort skal rykke;
han, den bedste ven blandt venner,
al vor trang og længsel kender.
hver en tåre, som vi fælder;
han os føder og os klæder,
midt i sorgen han os glæder.
samme Fader han dog bliver,
og hans mål er kun det ene,
barnets sande vel at tjene.
Jakobs Gud vil dig bevare;
på hans mindste vink må alle
fjenderne til jorden falde.
endt hver jordisk nød og klage,
kalder os vor Faders stemme
til en evig fryd derhjemme.
Den Danske Salmebog nr. 49.
Tekst:
Fredrik Engelke 1873. P.D. Koch 1891.
Bearbejdet 1895. 1953.
