1. Vor Herre tar de små i favn,
dem skal I ikke hindre!
Det er jo Jesu blik, vi ser
i barneøjne tindre!

2. For i Guds hånd og i hans Ånd
er menneskene lige,
og genfødt nu ved ord og vand
tilhører du Guds rige.

3. Barnlille, Gud omarmer dig
og løfter dig i dåben,
for du blev døbt i Jesu navn,
og livets dør står åben.

4. Vi magter ikke livet selv,
men legemligt er Ordet
tilstede: Gud forbarmer sig
i Krist ved nadverbordet.

5. Du lille barn, vær hjemme her
i kirkens lyse indre,
hvor pagtens ord, trods alt der sker
på jord, skal overvintre!

6. Så tar vi vare på de små,
den gode Gud har givet.
Dem følge tillid, mod og tro,
at de må leve livet!

Den Danske Salmebog nr. 449.
Tekst: Jørgen Gustava Brandt 1985.

Hør melodien (åbner i nyt vindue)