Amariel Nordoy udstillede i august og september 2016

Et kodeord i Amariel Nordoys tidlige maleri er syntesen. Et af yndlingsmotiverne fra denne periode er fiske­kutteren, der ligger ved kajen, og som sammen med menneske­mylderet danner en organisk helhed. Mennesker, natur og både males som én sammenhæng.

Billederne udstråler en soliditet og rodfæstethed, der kunne være et ekko af Amariel Nordoys baggrund som skibs­bygger. Han ved hvad godt håndværk er, og at kunst­neren var håndværker, langt inden nogen begyndte at tale om kunst.

Amariel Nordoy, der blev født i Klaksvig den 9. oktober 1945, begyndte som godt tyve år gammel at male, og efterhånden kom det til at fylde mere og mere i hans tilværelse. I 1976 begyndte han på Kunstakademiet i København, hvor han bl.a. havde Sven Dalsgaard og Robert Jacobsen som lærere.

Efter en periode på Akademiet ændrer billederne karakter. En sprudlende stil, der minder om pointillisme bliver frem­herskende. Nogle af malerierne omtrent blafrer for øjnene af beskueren, men fortsætter man med at betragte dem, falder der ro over billedet, og det åbner sig. Mani­festeret i lysets spillen strømmer en overdådig livsfølelse beskueren i møde. Og kutteren er her stadigvæk, men nu bliver sammenhængen ikke længere illustreret med stregen, der ubrudt går fra båd over i land og mennesker. I stedet for er der kommet et træ, der på én gang omsluttende og nuance­rende stræk­ker sig ud i maleriet.

Malerierne fra 1990'erne er overvejende fragmenterede, motiverne er sprængt i stykker, men sidenhen sat sammen igen, så man skimter den oprindelige form. Flere af værkerne er mosaik­prægede, som vinduer i middelalderkirker.

De senere år har dramatiske arbejder domineret, og malerierne til udstillingen i anledning af kunstnerens 70 års dag udstilles under fællestitlen: "Útróðrarbørn, sálmar lívsins" / "Fiskerbørn, livets salmer". Selv uden den vejledende titel vil en beskuer opleve, at disse billeder ikke er uden religiøs grund og fornemme, at der er noget Chagallsk over dem. Der foregår lige så meget oppe i himlen som nede på jorden, samtidig som disse to elementer er uadskillelige. Jorderigets understrøm af drifter og himmeriges æteriske visioner er ikke antagonister, men dele af og forudsætninger for en naturlig eksistens på jorden. Over og Under skal begge til.

Kunstneren fortæller, at under hans opvækst drejede en stor del af den hjemlige tilværelse sig om kutteren, og at den blev symbol på sammenhold. Man groede så at sige sammen med båden. Det er syntesen af menneskelig livsfølelse og hårdt slid indrammet af den natur, der både skænker og tager, som er det gennemgående udtryk i en stor del af Amariel Nordoys malerier.

 

Børn af fiskere

 

Kirken i Mikladal