Skelgårdskirken
Hvor du hører hjemme

Påskeløb for børnefamilier

Skelgårdskirkens inviterer børnefamilier til et påskeløb Påskedag. I kan frit gå påskeløbet i tidsrummet mellem 12.00 og 18.00.

Løbets tema er Påskedag. Den vigtigste dag i verdenshistorien. Påskeløbet foregår i Skelgårdskirkens i de grønne områder imellem kirken og Sindingvej. Løbet er ikke langt. Ved kirkens indgangsparti fra parkeringspladsen vil I på den første post få et kort over påskeløbet. Det viser de poster, som I skal besøge. Hver post indeholder oplysninger og en opgave, som skal løses. Der er opgaver som er tænkt besvaret af børn, nogle af voksne og nogle af jer alle i fællesskab. Nogle opgaver får I adgang til ved at skanne en QR-kode med jeres mobiltelefon.

Når alle opgaver er løst,

  • lægges de i en kuvert og afleveres i Skelgårdskirkens postkasse ved Sindingvej. En enkelt besvarelse skal sendes på mail til Poul Bo Sørensen på email: pbbs@km.dk.
  • eller opgaverne sendes besvaret i én samlet mail til Poul Bo Sørensen på email: pbbs@km.dk.

Opgaven er afleveret rettidigt, når den er lagt i postkassen eller sendt senest 2. påskedag d. 13. april inden midnat.

Kirkens præster udgør bedømmelsesudvalget. Vinderfamilien får som præmie et gavekort til Johns Kagehus. Vinderen får direkte besked i løbet af uge 16. I kan også deltage og løse opgaverne uden at deltage i konkurrencen.

Forberedelse hjemmefra.

  • I kan med fordel deltage i den live streamede gudstjeneste i Skelgårdskirken kl. 10.00. Nogle af opgaverne bliver lettere at løse ved at deltage i gudstjenesten. Den vises fra kl. 9.50 på Skelgårdskirkens Facebook-side og den dukker op her på Skelgårdskirkens hjemmeside imellem 10.00 og 10.10.
  • I skal medbringe en mobiltelefon, som har en QR-skanner app.
  • I skal medbringe både en kuglepen og farveblyanter.

Ingen medarbejdere fra kirken vil være til stede under løbet. I får oplevelsen sammen i familien.

Hver familie holder naturligvis en afstand på mindst 3 m til andre påskeløbere!

God fornøjelse

Poul Bo B. Sørensen