Glædelig jul til alle Hjerter og Hjem i Skelgårds Sogn og Verden over.

Må julefreden sænke sig i jeres hjerter og må juleglæden være med jer i dag og alle dage.

De bedste julehilsner

Annelise Hofmann Mehlsen

 Juleaften afholdt jeg denne prædiken på Plejehjemmet på Ugandavej og i Skelgårdskirken.

Prædiken til juleaften.

Skelgårdskirken 2012.

Det er endelig juleaften i dag – roen sænker sig og vi hører gode ord fra bibelen – meddelelser om fødsler er altid glædelige og dejlige. Et nyt liv har været på vej og er nu født – det kan jeg kun blive glad af at høre om. 

Derfor vil jeg nu give dig et ord.

Når jeg siger ordet, vil jeg bede dig tænke på en historie, et sted, en hændelse, fra dit eget liv.

Er du parat?

Ordet er jul –

Jul er et gammelt ord og fortæller os om den kristne fejring af Jesu fødsel men historisk set er ordet et blandet miks af den romerske solhvervsfest for Sol Invictus (kejseren som guddom, "uovervindelig sol") og en forgænger for den nordisk-hedenske offerfest, hvor man "drak jul", dvs. udbragte skåler for et nyt og frugtbart år (til árs ok friðar) for guderne Njord, Frej og Odin.

Ordet jul rummer jo mange ting.

Og netop derfor åbner julen også op for mange tanker og følelser.

Og nu ved jeg jo ikke, hvad I tænker på når ordet jul dukker op – så jeg vil da spørge….

Når jeg selv tænker på jul og julen så er der mange oplevelser, der sådan lige dukker op.

Og skal jeg begynde med det mere barnlige så tænker jeg på gaverne --- på den gang jeg som barn ønskede mig en ny vindjakke – og fik den – det sidste nye skrig af en blå dynjakke – sådan en dunjakke man kommer til at ligne en Michelinmand i – det var vildt – men det vildeste var at min far tog mig med ud i natten for at afprøve Michelintilstanden i den nye jakke – det var stort – og mens vi gik der i den jyske provinsby ja så begyndte det at sne – og der er ingenting i verden der er mere stille end at gå i sne som en ny michelinpige… jo disse minder…om en julegave. Siden skulle det med michelintilstanden kommet helt af sig selv ---uden dunjakke….

Når jeg videre tænker på jul så tænker jeg på en juleaften for 30 år siden – bordet var dækket – anden serveret for et nybagt forældrepar – de glædede sig til at spise den gode julemiddag – men så sådan midt i andestegen krævede den nyfødte sin ret og sin skiftning – det var meget påkrævet – og det er jo da også OK – hvis ikke lige spisebordet også blev anvendt som skifteplads – så ud med julemaden i køkkenet og ind med skiftegrejet – og velbekomme og glædelig jul skulle man jo tro - men barnet sendte et stort smil til sine forældre og så følte de sig ligesom parret i Bethlehem – en stor glæde var dem givet på trods af praktiske problemer…

Når jeg tænker på jul så tænker jeg også på de mange mennesker jeg har mødt … mine tanker går til en anderledes konfirmand der lige fornylig fortalte mig at hun ikke skulle holde jul – for der var ikke penge til at holde jul --- sådan er der fattigdom i Danmark og mange andre steder i verden.

Det er svært at se på, når det er nogen jeg kender – men fattigdommen i verden er også trist at tænke på-

I efteråret var jeg i Kenya og Zambia – det er nogle af verdens fattigste lande – det er svært at se på selv for trænede øjne.

Storm P har en tegning af en tigger. En mand kommer hen til ham og spørger interesseret: "Kan De virkelig leve af at tigge?" Og han svarer: "Nej, sommetider må jeg spæde lidt til selv!"

Men når jeg tænker på jul så tænker jeg på en rejse til Bethlehem sidste år. Bethlehem er i dag en moderne by med 50000 indbyggere og med mange hoteller og forretninger og midt i byen ligger Fødselskirken. Kirken gør krav på at være den ældste i verden, indviet i år 339. Indgangen til Fødselskirken er en kun 1 meter høj dør, og bliver kaldt ”Ydmygelsens dør”, fordi enhver der vil ind i kirken således må bøje sig.

For at komme til Bethlehem skal man en lang omvej – den lige vej fra f.ex. Jerusalem til Bethlehem er for farlig med mange checkpoints.

Men sådan har det altid været.

Allerede dengang var en lang omvej til Bethlehem. Bethlehem var en lille, ubetydelig landsby i den fjerne østlige romerske provins Judæa, så langt fra magtens centrum som man overhovedet kunne komme.

Derfor var det en lang omvej at skulle dertil.

Vi hører, at Josef og Maria skulle den lange vej fra Nazaret i Nord til Bethlehem i Syd for at lade sig indskrive – det var da besværligt – især når Maria nu var blevet gravid på den lidt usædvanlige måde – så der var ikke noget at gøre - de to skulle den lange omvej fordi Gud havde sat sig for julenat at blive menneske i et spædbarns skikkelse.

Gud ville være menneske, for han oplevede at der var blevet langt mellem Ham og menneskene. Kløften mellem Gud og mennesker er blevet dybere og dybere. Omvejen til Gud syntes besværlig.

Og sådan har det altid været. Fornylig udbrød en konfirmand – Annelise jeg ved ikke rigtig om jeg tror på Gud – nogle gange tror jeg på Gud - nogle tror jeg ikke på Gud – og når så min far siger Fuck Gud, så ved jeg ikke hvad er rigtigt.

På vejen til Gud kan der være mange omveje,

Som nu i historien om manden kom i tvivl.

Han fortæller: - I søndags fandt jeg en tegnebog fyldt med penge lige uden for kirken.

- Nå da, har du så indleveret den?

- Ikke endnu. Jeg prøver at finde ud af om det er djævelen, der frister mig, eller Gud, der svarer på mine bønner ....

Med juleaftens budskab, at vi må tro på, at Gud vil være her, hvor vi er for at vi ikke skal være i tvivl om noget. Gud vælger at blive en helt almindelig dreng, som lever et helt almindeligt liv lige fra fødslen. Derfor kan Gud dele glæder og sorger med os og lovet, at Han efter julenat vil være lige ved siden af os, når det er sådan. Vejen til Gud behøver ingen omveje, Julenat åbner op for den lige vej mellem jord og himmel – mellem Gud og os mennesker.

På vejen fyldes vi med så mange ord og tanker om julen derhjemme en gang og om julen, hvor vi nu skal holde den, ja om julen, der ikke kan holdes af den en eller anden årsag.

Vi bærer hvert vores med os og vi har hver vores opfattelse af verden –  

 – og Gud hjælper os på vejen frem så Glædelig jul til alle hjerter og hjem.

Amen.