Hvad gør man, når man vil giftes?
Vielse og kirkelig velsignelse i Skelgårdskirken
Medmindre man ønsker at blive viet af en bestemt præst, kan man få oplyst, hvilken af sognets præster, man hører til, på kirkekontoret.
Når man ved, hvilken præst man hører til, kontakter man vedkommende. Typisk skal der aftales tidspunkt for brylluppet og tid og sted til en foregående samtale.
Forudfor vielsen skal man udfylde en ægteskabserklæring fra den kommune, som en eller begge bor i.
Ægteskabserklæringen skal udfyldes digitalt her.
Kommunen udsteder en prøvelsesattest, som er gyldig i fire måneder. Den sendes eller afleveres til kirkekontoret eller til den præst, som skal foretage vielsen.
Mere om dette her.
Ved vielsen skal der være to vidner. Præsten eller kirkekontoret skal have deres navne og adresser.