1.I blev skabt som mand og kvinde
af den samme skaberhånd,
I fik sang og sol i sinde,
optændt af den samme ånd,
ja-tak har I begge sagt
til den gave, Gud har rakt.
2.Hver sin krop og hver sin gåde,
I fik også hver sit sind.
Denne forskel er en nåde
li'som regn og sol og vind,
intet svælg er Gud for bredt,
han kan gøre to til ét.
Denne forskel er en nåde
li'som regn og sol og vind,
intet svælg er Gud for bredt,
han kan gøre to til ét.
3.Egen byrde skal I bære,
så den anden slipper fri,
men er byrderne for svære,
skal I stå hinanden bi,
den, som intet bærer på,
visner som det golde strå.
men er byrderne for svære,
skal I stå hinanden bi,
den, som intet bærer på,
visner som det golde strå.
4.I sit billed han os skabte,
han kom selv i kød og blod,
han, som tar imod fortabte,
han gør al vor uret god,
han, som ingen støder bort,
lægge selv sit sind i vort.
han, som tar imod fortabte,
han gør al vor uret god,
han, som ingen støder bort,
lægge selv sit sind i vort.
5.Du, som troner i det høje,
kom med kærlighed og tro,
ene du kan sammen føje,
helt forene disse to,
to, der vandrer hver for sig,
Herre, led dem samme vej!
ene du kan sammen føje,
helt forene disse to,
to, der vandrer hver for sig,
Herre, led dem samme vej!
6.Derfor pris ham, mand og kvinde,
underet med jer er sket,
kærlighed kan sammen binde,
så I blir fuldkommen ét,
kærlighed gør intet halvt,
håber og udholder alt.
kærlighed kan sammen binde,
så I blir fuldkommen ét,
kærlighed gør intet halvt,
håber og udholder alt.
Den Danske Salmebog nr. 706.
Tekst: Johannes Johansen 1977 og 2001.
"Hør melodien" (Åbnes i nyt vindue.)